Hvad er en drone egentlig, og hvilke egenskaber har den?
Oprindeligt er en drone et ord, man brugte til at beskrive pilotløse luftfarttøjer. Droner har historisk set eksisteret siden 1924, hvor man udelukkende brugte dem til spionage under krig. Helt generelt er der tale om en fjernstyret helikopter med mellem 3 og 8 propeller. Kigger man blot 5 år tilbage, så var der ikke ret mange danskere, der kendte til droner. For mange danskere bliver droner anvendt til hobby brug som et slags legetøj. Dog er der også mange professionelle fotografer, der bruger droner i forbindelse med deres arbejde.
Det kræver ikke nogen særlig uddannelse eller godkendelse af anden slags at styre en drone på under 7 kg. Dermed kan enhver uanset erfaring flyve med en drone. Afhængig af hvilken drone du køber, vil du enten komme til at styre dronen via en tilhørende fjernbetjening eller endda styre via din smartphone eller tablet. Der er dog nogle enkelte regler for flyvning med droner, som man bør have styr på.
Hvad kan man med en drone?
Vi har allerede slået fast, at en drone er en slags fjernstyret helikopter. Man kan altså vælge blot at bruge en drone som en fjernstyret helikopter, men der er også andre muligheder. Når du køber en drone vil der enten være indbygget et kamera, eller også er det muligt at købe kameraet separat og sætte fast på dronen. I en højde på 100-200 meter har du mulighed for at tage nogle rigtig flotte billeder og videoer fra luften. Kigger man på udviklingen af droner med kamera, så er der kommet mange flere muligheder. Det er nu muligt at dreje og tilte kameraet i luften, så man kan tage endnu bedre billeder og videoer. Man kan f.eks. tage billeder af sit hus oppefra, tage et sjovt familiefoto fra luften eller filme landskabet.
Med en drone ved hånden kan man få rigtig mange timer til at gå. Det betragtes af mange danskere som et stykke legetøj, som man kan få høj underholdningsværdi ud af. Mange bliver bidt af at flyve med droner allerede efter første gang, hvilket kan ses på den øgede efterspørgsel.
Droner i fremtiden
Fortsætter udviklingen som den har gjort, så vil man kunne opleve droner i en helt anden liga end hidtil set. Allerede nu er man ved at eksperimentere med droner, som kan transportere ting fra A til B. Det er Amazon, der undersøger muligheden for at levere pakker til kunderne med en drone.
Der bliver hele tiden arbejdet på at gøre droner bedre på en lang række forskellige parametre. Man forsøger at forbedre farten, batterilevetiden og ikke mindst flyvehøjde. Specielt batterilevetiden arbejdes der hårdt på at forbedre, da det er en af de mest almindelige kritikpunkter for droner. Derudover er der også flere kameraer, der bliver specialudviklet til droner. Hos http://dronergear.dk kan du følge med i, hvad der sker indenfor udvikling af droner i fremtiden.
Læs mere på forsiden omkring droner